Man kan komme ind i Hørby Kirke ad flere veje. Alle kirker havde i middelalderen to indgange, en mande- og en kvindedør på henholdsvis syd- og nordsiden af kirkeskibet, men efterhånden som denne kirkelige kønsopdeling blev opgivet, blev også den ene af indgangsdørene normalt muret til. Det blev de ikke i Hørby Kirke, hvor der tillige er en ekstra indgang gennem det gamle gravkapel på sydsiden af koret. Vi vil dog begynde vores rundtur ved den oprindelige og nuværende ”hovedindgang” gennem det sydlige våbenhus – hvor både mænd og kvinder i dag er velkomne. Her mødes man af et par statelige døre. Den solide jernbeslåede yderdør er fra 1590 og bærer en 12 linier lang indskrift med et citat fra en af Davids Salmer: »Så forlad dig på Herren og gør det som godt er; bo på jorden og søg din føde med tro. Forløs dig udi herren, han skal give dig dit hjertes begæring.« Indskriften er afsluttet med et årstal, der umiddelbart læses som 1520, men skriftkyndige folk mener, at stregen under ”2-tallet” er en senere tilsnigelse, og at årstallet rettelig skal læses 1590.
Derimod er der ingen tvivl om, at dørhåndtaget i form af et løvehoved med en ring i munden er langt ældre end 1590. Stilmæssigt hører den hjemme i romansk tid, hvilket vil sige perioden 1050-1250; løven kan altså være ligeså gammel som kirken selv.
Også døren fra våbenhuset ind i kirken er et blik værd. Den er knap så solid som yderdøren, men til gengæld en del ældre, formentlig fra perioden 1250-1350. Forsiden er kunstfærdigt udsmykket med smedejernslister og halvkugleformede jernbukler i en stil, der ellers kun kendes fra Barsebæk Kirke i Skåne og en kirke i Östergötland.
I våbenhuset står en gammel 64 cm høj pengeblok, der muligvis går tilbage til 1600-tallet. Det var i denne blok, at menigheden og besøgende kunne lægge penge til sogneplejen og diverse indsamlinger. Som man vil kunne se, er blokken godt forstærket med adskillige jernbeslag, men lågen står til gengæld åben, da den ikke længere benyttes til dens oprindelige formål. Nutildags kan eventuelle bidrag lægges i den mere ydmyge bakke på bordet ved siden af den gamle pengeblok.
Stolestaderne er fra omkring 1630, og er i form og udsmykning i det store hele oprindelige med både døre, pilastre og topstykker (med englehoveder), samt ryglæn. Inden da blev der opstillet herskabsstole omkring 1590-1600, der nu udgør den forreste stade i begge rækker. Disse stole er forsynet med adelsvåbener for slægterne Reedtz og Bornstedt til ære for herskabet for Hørbygård. Man vil i øvrigt bemærke, at der findes omvendte stolestader i de to forreste rækker. Dette giver tilhørerne mulighed for at skifte plads under prædikenen, hvilket er nødvendigt, hvis man fortsat vil kunne se præsten, idet prædikestolen i Hørby Kirke lidt usædvanligt er placeret nede i det midterste hvælvfag af skibet.
Prædikestolen er ifølge årstallet på den tilhørende ”himmel” fra 1617. Den menes at være lavet af et værksted i Roskilde, der står bag flere af prædikestolene på Holbækegnen; især er der store ligheder med stolen i Svinninge Kirke. På den midterste af de fem yderflader er udskåret et motiv fra Opstandelsen, der på hver side er flankeret af to evangelister; længst inde mod væggen Johannes, derpå Lukas (med en okse), og til venstre for midterfeltet Markus og Mattæus. Imellem evangelisterne er der på hjørnerne indsat skiftevis mandlige og kvindelige hermer.
På ydersiden af korbuen er der foroven opsat en tværgående bjælke med en række træfigurer. Ældst er den 143 cm høje Kristusfigur i midten, der er dateret til omkring 1250. Hans krone er lavet af flettet snor, men spor af ir under kronen tyder på, at der tidligere har siddet en kobberkrone. Korstræet er betydeligt yngre, antageligt fra 1800-tallet.
De øvrige figurer er alle fra begyndelsen af 1500-tallet. Nærmest Kristus står to 95 cm høje figurer af Jomfru Maria og Johannes Døberen. Johannes er også at finde blandt de 11 mindre (45-47 cm høje) apostelfigurer. Opstillingen på korbuebjælken er ikke oprindelig. De to store figurer kan tænkes oprindeligt at have stået i særlige alternicher eller på sidealterborde, mens de små figurer synes at have siddet på en altertavle.
Alteret i Hørby Kirke er opført i teglsten og beklædt med et panel af fyrretræ fra omkring 1600. Panelet kan være samtidigt med altertavlen, der ligeledes er i fyrretræ og tidligere havde påmalet årstallet 1595. Ikke alle dele af tavlen kan dog være så gamle, idet søjlerne menes at være fra tiden omkring 1700, og trekantgavlen øverst er en endnu yngre tilføjelse. Altertavlen synes at være udført af samme værksted, som står bag tavlerne i Nørre Jernløse og Store Merløse Kirker. Tidligere har der tillige været påmalet våbenskjolde for familierne Reedtz, Rostrup, Bornstedt og Skeel. Skjoldene er senere blevet overmalet, men kan endnu anes. Ved en restaurering i 1843 indsattes på tavlens midtfelt et sengotisk krucifiks fra omkring 1450-1500, der oprindeligt kan have været anvendt som processionskors. Indtil anbringelsen på altertavlen har det været malet grønt, men blev ved denne lejlighed forgyldt.
Døbefonten er romansk, dvs. fra højmiddelalderen (formentlig 1100-tallet) og af granit, 90 cm høj og 88 cm i diameter. Den er af den såkaldte ”Roskildetype”, der her på egnen har endnu en repræsentant i Kirke Eskilstrup. Som det har været almindeligt i middelalder og tidlig moderne tid for al inventar i kirkerne, har døbefonten førhen være malet i strålende farver, der blev i fjernet i 1890.
Fra korets nordside er der adgang til det middelalderlige sakristi, der i 1858 indrettedes til gravkapel for familien Grevenkop-Castenskiold. I dag anvendes rummet nærmest som en lille lokal afdeling af Nationalmuseet, hvor en række af de til kirken gennem tiderne knyttede løsgenstande kan beskues. Det gælder først og fremmest adskillige bærehåndtag, beslag og figurer af jern og messing, der formodes at stamme fra nu formuldede kister i det gamle gravkapel på korets sydside. Desuden findes en kårde, der har tilhørt en af Hørbygårds ejere, admiral Henrik Span (†1694). Kården menes at være fra omkring 1670 og har en samlet længde på 96 cm.
På korets sydside ligger kirkens ældste gravkapel, der blev opført omkring 1600 af Peder Reedtz (†1607) på Hørbygård. På vestvæggen er opsat en ligsten over bygherren og hans hustru Karen Rostrup. Hvis man kigger efter vil man bemærke, at der ud for begge personer er gjort plads til at skrive dødsår og –dato, men at dette aldrig er blevet gjort. Stenen lå oprindeligt i kapellets gulv, mens der på væggene hang fire store helfigursportrætter malet på egetræ forestillende Herr Peder og Fru Karen, samt sønnen Frederik Reedtz (†1659) og en af dennes to hustruer. De fire malerier hænger i dag på Frederiksborg Museum. På den modsatte væg er opsat endnu en ligsten, der menes udhugget omkring 1570 og dermed må være ca. 30 år ældre end den førstnævnte. Også denne sten er sat over en besidder af Hørbygård, Herr Mogens Godske og hans hustru Fru Karine Blom, samt deres datter. Herr Mogens blev midt under reformationsstriden i 1530’erne indsat som Roskildebispens lensmand på Hørbygård, men både han og hans søn fik lov at beholde lenet efter reformationen. Stenen er som nævnt ældre end gravkapellet og lå oprindeligt i gulvet oppe i koret, og er først i nyere tid sat ind i kapellet. Også her er der gjort plads til årstal, som aldrig er blevet påført.
Fra rummets sydvestlige hjørne er der via en lille snoet stentrappe nedgang til en gravkrypt, hvor familien Reedtz’ kister har stået. Tre kister rummende den senere ejer af Hørbygård, admiral Span, og dennes hustru og datter stod oprindeligt oppe i kapellet, men blev ved indretningen til sakristi i 1858 flyttet ned i krypten, hvis nedgang ved samme lejlighed blev muret til. Nedgangen til gravkrypten blev genåbnet i forbindelse med kirkens restaurering 1976-78, og besøgende er velkomne til at gå ned i krypten – hvis de tør – men tag et stearinlys eller en lommelygte med oppe fra kapellet, da der er yderst mørkt. Under nedstigningen bør man passe på de smalle trin og det lave loft over trappen, mens man nede i krypten bedes undgå at træde på salamanderen; desuden er kryptens vægge sorte af tusindvis af myg, der dog for hovedpartens vedkommende er døde og således også har fundet deres sidste hvilested her. Der er ikke længere nogen kister stående, idet krypten blev tømt i 1979, men året efter blev Frederik Reedtz, admiral Span og de fire kvinder genbegravet under kryptens gulv. Krypten er dækket af et såkaldt tøndehvælv og har haft lysglugger i de tre ydermure, der siden er blevet blændet. Langs endemurene har der stået murede bænke, hvoraf østbænken endnu findes.
Vender vi fra koret og de to tilbygninger tilbage til skibet, vil man på nordvæggen kunne se tre malerier. Det vides ikke med sikkerhed, hvem de skal forestille, men de to længst oppe mod koret menes at være en sognepræst Thomas Nielsen Lyngbye, der virkede ved kirken i 1600-tallet, samt hans hustru. En ældre tradition vil derimod vide, at der er tale om førnævnte admiral Span og frue. I den nedre del af skibet hænger et angiveligt noget yngre billede fra anden halvdel af 1700-tallet, der tydeligvis forestiller en præst, som menes at være Udbypræsten Lauritz Weile.
I skibets vestlige ende, over indgangen til tårnrummet, sad indtil engang i 1920’erne det tidligere omtalte herskabspulpitur. Pulpituret hvilede på to søjler og havde et lukket midtparti med tre vinduer. Allerede i 1853 henstillede kirkesynet til, at ejeren på Hørbygård lod pulpituret fjerne, da de fandt den »..til vansir for den i øvrigt smukke og vel vedligeholdte kirke.« Opfordringen blev imidlertid først efterfulgt omkring 1928, hvor sognets beboere skænkede kirken et nyt orgel som afløsning for et harmoniumorgel fra 1894. I forbindelse med orglets opstilling indvilgede kammerherreinden på Hørbygård i pulpiturets nedtagelse, mod at hun fik opstillet en ny stol i skibet, hvorfra hun kunne høre præsten. Træværket foran orglet er brystværnet fra det gamle pulpitur. Orglet fra 1928 blev udskiftet med det nuværende i 1990.
Vores rundtur i Hørby Kirke slutter gennem det nordre våbenhus, hvis forbindelse til kirken genåbnedes ved en restaurering i 1970’erne. I våbenhuset står en ligsten over Bodil Holm († 1804), der var gift med sognepræst Berthel Holm, og inden da havde været gift med Holbækkøbmanden Anders Sandöe. Denne sten sad indtil restaureringen i sakristiet, hvor den skjulte nedgangen til gravkrypten, men blev efter dettes genåbning flyttet over i våbenhuset. Går man ud gennem det nordre våbenhus mærkes i øvrigt for alvor, at kirken er anlagt på en bakkeskråning, idet der fra skibet er fire trin op til gulvet i våbenhuset, der ligger i niveau med terrænet udenfor.
Anvendt litteratur om kirkerne i Udby og Hørby
Beyer, Flemming & al. (1980): “Hørby Kirke - En bygningshistorisk redegørelse”, i ’Fra Holbæk Amt’ 1980, Historisk Samfund for Holbæk Amt, Holbæk, s.35-78
Jørgensen, Marie-Louise & Hugo Johannsen (1979): “Indledning”, ’Danmarks Kirker - Holbæk Amt’ bind IV:1 hæfte 1, Nationalmuseet, København
Jørgensen, Marie-Louise & Hugo Johannsen (1981): “Tersløse - Udby - Stenlille - Hørby”, ’Danmarks Kirker - Holbæk Amt’ bind IV:1 hæfte 6, Nationalmuseet, København
Nedergaard, Paul (1954): ”Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en Dansk præste og sognehistorie (Kirkelig Geografi) 1849-1949” bind II ’Roskilde stift’, O. Lohses Forlag, København
Trap, J.P. (1920): “Kongeriget Danmark” bind 2, 4. udgave, G.E.C. Gads Forlag, København
Trap, J.P. (1954): “Danmark” bind III.2 ‘Holbæk Amt’, G.E.C. Gads Forlag, København
Wienberg, Jes (1993): “Den gotiske labyrint - Middelalderen og kirkerne i Danmark”, ’Lund Studies in Medieval Archaeology’ bind 11, Almqvist & Wiksell International, Stockholm