Kirkerne på Tuse Næs
En præsentation af Udby og Hørby Kirker og deres historie
Af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, stud.scient. ved Roskilde Universitetscenter 2003
Kirkerne på Tuse Næs er fra den ældre middelalder. De ældste dele af de eksisterende stenkirker kan dateres til 1100-tallet, men det er langt fra usandsynligt, at disse stenkirker har afløst endnu ældre trækirker fra 1000-tallet eller endog 900-tallet, sådan som det kendes fra talrige andre danske landsbykirker. Begge kirker lå ved næssets to landsbyer med endelsen -by, Udby og Hørby, der af stednavneforskerne menes at stamme fra vikingetiden eller yngre jernalder (stednavnematerialet rummer også en Moseby, der dog synes at være en yngre navneform for det lille gårdsamfund Mosegårde eller Mosemark, der i 1370’erne var en hovedgård kaldt Mosæ ejet af Roskildebispen). Netop disse to byer synes at repræsentere en samtidig kolonisation og bebyggelse af næsset, der pga. sin udsatte beliggenhed tæt ved fjorden og risikoen for angreb fra søsiden indtil da havde ligget forholdsvis ubeboet hen. Som andre vikingetidige -by bebyggelser giver Hørby og Udby præg af fra starten, at have været relativt store bebyggelser anlagt såvel militærtaktisk som landbrugsmæssigt fornuftigt. I de følgende århundreder anlagdes fra de to -by byer fem såkaldte torper med stednavneendelserne -rup og -strup (Kastrup, Uglerup, Kisserup og Løserup, samt den senere nedlagte Tåderup). Fra samme eller et senere bebyggelseslag stammer formentlig næssets øvrige bebyggelser, med undtagelse af Markeslev, som man må formode har ligget der endnu inden Udby og Hørby kom til. Ved indgangen til middelalderen synes Markeslev dog at have haft en sekundær position i forhold til de to nye og større -by landsbyer, og da næssets kolonister engang i slutningen af vikingetiden eller starten af middelalderen skulle have mulighed for at gå i kirke, blev disse da også rejst ved Hørby og Udby.
Udby Kirke og dens historie
Udby Kirkes indretning
Hørby Kirke og dens historie
Hørby Kirkes indretning